Gruba instrukcja - poprostu wszystko co potrzreba - polecam .
Tekstowy podgląd strony 43 (kliknij aby zobaczyć)
Stegning
Denne ovn er velisoleret. Det bevirker at der bliver en relativ høj fugtighed i ovnen. Derfor skal der ikke tilsættes vand ved stegning. Hvis De ønsker stegesky til sovs, så læg stegen i et ovnfast fad der passer til stegen, og hæld max 5 dl vand ved. Der skal ikke tilsættes yderligere vand under tilberedningen. Hvis De bruger for meget vand i ovnen vil der dannes kondensvand, som kan løbe ud på gulvet, og De bruger unødig meget energi. Traditionel ovn, varmluft, intervalgrill og program for langtidsstegning er velegnet til stegning. Intervalgrill er især velegnet til stegning af ting, som skal have sprød overflade som kylling, flæskesteg, lammekølle o. lign. Ved brug af varmluft og intervalgrill skal De dog være opmærksom at ovnrummet vil blive kraftigere tilsmudset pga. den cirkulerende luft, som hvirvler fedtstænk rundt i ovnrummet. Hvis De ønsker at bruge stegepose, så klip det ene hjørne af, inden stegeposen anbringes i ovnen. Derved undgår De at brænde Dem på varm damp, når De åbner posen.