Ovnlågen
Rengør emaljen med en ren klud, varmt vand og håndopvaskemiddel.
Stegning
Denne ovn er velisoleret. Det bevirker at der bliver en relativ høj fugtighed i ovnen. Derfor skal der ikke tilsættes vand ved stegning. Hvis De ønsker stegesky til sovs, så læg stegen i et ovnfast fad der passer til stegen, og hæld max 5 dl vand ved. Der skal ikke tilsættes yderligere vand under tilberedningen. Hvis De bruger for meget vand i ovnen vil der dannes kondensvand, som kan løbe ud på gulvet, og De bruger unødig meget energi. Hvis De ønsker at bruge stegepose, så klip det ene hjørne af, inden stegeposen anbringes i ovnen. Derved undgår De at brænde Dem på varm damp, når De åbner posen.
Aftagning af ovnlågen
1. Sæt ovnlågen i udluftningsstilling. 2. Træk den skråt op imod Dem selv. 3. Læg ovnlågen på et sikkert underlag på et bord.
Brug af stegetermometer
For at opnå det bedste resultat skal spidsen af stegetermometeret være i den tykkeste del af stegen. Spidsen må ikke støde mod fedt eller knogler, da termometeret ellers vil vise forkert. Hele stegespydet skal være inde i kødet, da ovnvarmen påvirker termometeret. Når den ønskede temperatur er nået, tages stegen ud, dækkes med alu-folie og hviler i ca. 20 min. Stegen er derefter lettere at skære for, og der går mindre kødsaft til spilde.
Indvendig lågeglas
1. Drej de to messingskruer med en mønt indtil skruernes lige kant går fri af glasset. 2. Løft glasset af.